Abonnementsvilkår for Foreningsstyring

Sidst opdateret: Maj 2026

1. Introduktion og aftalens parter

Disse abonnementsvilkår ("Vilkårene") udgør en bindende aftale mellem dig som repræsentant for din forening ("Kunden", "du" eller "din forening") og Foreningsstyring ("vi", "os" eller "platformen").

Foreningsstyring er en dansk softwareplatform (Software-as-a-Service), der leverer foreningsstyringssystemer til danske foreninger, herunder idrætsforeninger, boligforeninger, grundejerforeninger, kulturforeninger og lignende. Ved at oprette en konto accepterer du disse vilkår i deres helhed. Du er ansvarlig for, at du har de nødvendige rettigheder til at acceptere disse vilkår på din forenings vegne.

2. Definerede begreber

For at lette læsningen anvender disse vilkår visse begreber med stort forbogstav. De skal forstås således:

  • Brugere — de personer i din forenings bestyrelse eller administration, der på foreningns vegne får adgang til Platformen.
  • Brugerindhold — alt indhold (filer, billeder, videoer, dokumenter, logoer, medlemsdata, kontaktoplysninger og andet materiale), som Brugerne uploader eller indtaster i Platformen.
  • Platformen eller SystemetForeningsstyrings SaaS-værktøj med funktioner til foreningsadministration.
  • Foreningen — den forening, der via disse vilkår får brugsret til Platformen.

3. Tjenestens omfang og funktionalitet

Foreningsstyring er en cloud-baseret SaaS-løsning. Platformen leveres via internettet på abonnementsbasis. Foreningen erhverver ikke Platformen og får ikke en fysisk kopi heraf. Foreningen får en ikke-eksklusiv, ikke-overdragelig brugsret til Platformen, betinget af overholdelse af disse vilkår og rettidig betaling.

Platformen må kun bruges af Foreningens Brugere og kun til formål forbundet med Foreningens virke. Platformen må ikke stilles til rådighed for tredjepart og må ikke kommercialiseres uden særskilt aftale.

3.1 Medlemsstyring

  • Medlemsregister med kontaktoplysninger og historik
  • Kontingentopkrævning og betalingsoversigt
  • Automatisk udmeldelses- og påmindelseshåndtering
  • Medlemsportal med selvbetjening

3.2 Bestyrelse og generalforsamling

  • Bestyrelsesværktøjer med mødeplanlægning og referater
  • Digital generalforsamling med afstemninger
  • Dokumentarkiv og opgavestyring

3.3 Kommunikation og events

  • Email- og SMS-kommunikation til medlemmer
  • Event-oprettelse med tilmelding og påmindelser
  • Nyhedsbrevsmodul
  • Push-notifikationer

3.4 Hjemmeside og branding

  • Eget subdomæne (foreningsnavn.foreningsstyring.dk)
  • Mulighed for eget domæne med SSL-certifikat
  • CMS-baseret hjemmeside med widgets og tilpasning
  • Fuld branding med logo, farver og indhold

3.5 Levering "som det er"

Vi udvikler løbende Platformen med nye funktioner og forbedringer, men Foreningen er indforstået med, at Platformen leveres "som den er", og at Foreningen ikke har krav på, at vi foretager bestemte opgraderinger eller bevarer specifikke funktioner. Dokumentation findes på vores hjemmeside og i hjælpesektionen — vi er ikke forpligtet til at levere anden form for dokumentation.

4. Abonnementer og priser

4.1 Prismodel

Foreningsstyring bruger en enkel, medlemsbaseret prismodel (priser ekskl. moms):

  • 1 kr. pr. medlem pr. måned (minimum 100 kr./md.)
  • Regnskab tilkøb: 100 kr./md.
  • Hjemmeside-editor tilkøb: 100 kr./md.
  • SMS-beskeder: 0,25 kr. pr. besked

4.2 Gratis prøveperiode

Nye foreninger tilbydes 14 dages gratis prøveperiode med fuld adgang til alle funktioner. Der kræves ikke betalingsoplysninger for at starte prøveperioden. Efter prøveperiodens udløb kræves aktivt abonnement for fortsat adgang.

4.3 Betaling

Abonnementsbetalinger opkræves månedligt forud via MobilePay. Ved manglende betaling suspenderes adgangen efter 7 dages betalingsfrist. Data bevares i yderligere 30 dage, hvorefter kontoen og alle data slettes permanent. I tilfælde af forsinket betaling kan vi opkræve renter i overensstemmelse med renteloven samt rimelige omkostninger til inddrivelse.

4.4 Prisændringer

Vi forbeholder os retten til at ændre priser med 60 dages varsel. Eksisterende kunder informeres via email og får mulighed for at opsige inden prisændringen træder i kraft. Hvis vi vil opkræve betaling for en funktion, der hidtil har været gratis, sker det med mindst 1 måneds varsel, hvor Foreningen kan vælge at fravælge den pågældende funktion.

4.5 Måling af forbrug

Vi er berettiget til at anvende værktøjer, der måler Foreningens brug af Platformen, med det formål at sikre, at Platformen ikke bruges i videre omfang, end Foreningen betaler for.

5. Betalingsformidling og ansvar

5.1 MobilePay

Foreningsstyring benytter MobilePay til at facilitere betalinger. Din forening skal have en MobilePay-erhvervskonto (MyShop), som tilknyttes jeres Foreningsstyring-konto. MobilePay håndterer alle betalingsoplysninger i overensstemmelse med gældende sikkerhedsstandarder.

5.2 Ansvarsfordeling

  • Din forening er ansvarlig for korrekt kontingentopkrævning, momshåndtering og kommunikation med medlemmer
  • Foreningsstyring leverer teknisk platform og betalingsintegration, men er ikke part i handlen mellem foreningn og dens medlemmer
  • MobilePay er betalingsformidler og reguleret af finansielle myndigheder

5.3 Moms og afgifter

Din forening er ansvarlig for korrekt momshåndtering. Foreningsstyring understøtter automatisk momsberegning, men foreningn bærer det fulde ansvar for at overholde gældende momsregler.

6. Foreningens forpligtelser ved brug af Platformen

6.1 Generelle pligter

Foreningen er ansvarlig for sine Brugeres brug af Platformen. Foreningen og dens Brugere skal følge vores instrukser og vejledninger og må alene bruge Platformen til lovlige formål i overensstemmelse med disse vilkår og gældende lovgivning.

6.2 Adgangskontrol og brugerkonti

Foreningen er ansvarlig for, at kun Brugerne har adgang til Platformen. Foreningen skal straks orientere os om enhver uautoriseret adgang. Brugerkonti er personlige og må ikke overdrages eller deles med andre, undtagen internt til et andet medlem af bestyrelsen, hvilket skal ske direkte i Platformen.

6.3 Tekniske begrænsninger

Brugere må ikke forsøge at udlede eller få adgang til kildekoden, ej heller foretage reverse engineering, dekompilering eller på anden måde forsøge at adskille dele af Platformen. Foreningen indestår for, at der ikke uploades virus, ondsindet kode eller andet skadeligt materiale. Oplysninger i Platformen, som ikke er Brugerindhold (herunder varemærker og navne), må ikke fjernes.

6.4 Brugerindhold

Foreningen ejer alle rettigheder til sit Brugerindhold. Foreningen indestår for, at Brugerindhold:

  • ikke er æreskrænkende, injurierende, chikanerende, truende, racistisk eller på anden vis upassende
  • ikke fremmer kriminel eller skadevoldende adfærd
  • ikke krænker tredjeparts immaterielle rettigheder (ophavsret, varemærker mv.)
  • ikke er ulovligt for Foreningen at lagre, dele eller behandle

Foreningen indestår desuden for, at Foreningen har det fornødne grundlag — herunder samtykker — for at sende meddelelser til medlemmer og andre via Platformen. Foreningen skal holde os skadesløse for ethvert beløb, vi måtte blive pålagt at betale som følge af manglende overholdelse af denne bestemmelse, herunder ved krænkelse af tredjeparts rettigheder.

7. Tredjepartskrav

Foreningen skal straks orientere os, hvis Foreningen mødes med krav fra tredjepart i anledning af Foreningens brug af Platformen. Vi er berettiget til at overtage forsvaret af et sådant krav fuldt ud, og Foreningen er forpligtet til at bistå os med dette. Vi er ikke ansvarlige for betalinger til tredjepart, som Foreningen har foretaget uden at give os mulighed for at overtage forsvaret.

Vi er ikke ansvarlige for krænkelser af tredjeparts rettigheder, hvis krænkelsen skyldes Foreningens brug af Platformen i strid med disse vilkår, eller hvis Foreningen har brugt Platformen i kombination med andre produkter fra tredjepart.

8. Suspension og midlertidig lukning

Vi forbeholder os retten til uden ansvar at suspendere eller midlertidigt lukke for adgangen til Platformen for en eller flere Brugere, hvis:

  • Foreningen ikke overholder pkt. 6 ovenfor
  • Brugerens anvendelse af Platformen medfører datatrafik af usædvanligt omfang eller karakter
  • der er begrundet mistanke om misbrug, sikkerhedsbrud eller ulovlig brug

Vi orienterer berørte Brugere ved enhver suspension. Foreningen har ret til inden for en rimelig frist at gøre indsigelse mod suspensionen. Midlertidige suspensioner giver ikke ret til nedslag i prisen.

9. Opsigelse og ophør

9.1 Opsigelse fra kunden

Du kan opsige dit abonnement når som helst via admin-panelet eller ved at kontakte os. Opsigelsen træder i kraft ved udgangen af den aktuelle betalingsperiode. Der er ingen binding, og du betaler ikke for perioder efter opsigelsen.

9.2 Opsigelse fra Foreningsstyring

Vi kan opsige aftalen med 30 dages varsel. Ved væsentlig misligholdelse (herunder ulovlig brug, manglende betaling eller brud på vilkårene) kan opsigelse ske uden varsel.

9.3 Ved ophør

  • Foreningens brugsret ophører omgående ved aftaleforholdets ophør
  • Foreningen har ret til at eksportere data i op til 30 dage efter opsigelse
  • Foreningen er selv ansvarlig for at tage backup eller kopi af Brugerindhold inden ophør
  • Alle data slettes 30 dage efter ophør, medmindre lovgivning kræver længere opbevaring
  • Eksisterende medlemskaber og kontingenter skal håndteres af foreningn

10. Tilgængelighed og support

10.1 Oppetid

Vi tilstræber 99,5% oppetid målt på månedsbasis. Planlagt vedligeholdelse varsles minimum 24 timer i forvejen og udføres så vidt muligt uden for normal arbejdstid. Foreningen accepterer, at Platformen til tider kan være helt eller delvist utilgængelig under vedligeholdelse og opdateringer.

10.2 Support

Support ydes via email og kontaktformular på hverdage. Supportfunktionen angår alene Platformen og Brugernes anvendelse heraf — vi kan ikke yde support vedrørende fejl, der skyldes Foreningens egne forhold eller software fra andre it-leverandører. Vi er berettiget til at fakturere for support, der ligger uden for den almindelige supportfunktion, men kun efter forudgående varsel til Foreningen.

11. Underleverandører og overdragelse

Vi er berettiget til at bruge underleverandører (herunder hosting, betalingsformidling, email- og SMS-udbydere) til at medvirke i leveringen af Platformen. Vi er desuden berettiget til at overdrage vores rettigheder og forpligtelser under disse vilkår til en anden leverandør, fx i forbindelse med virksomhedsoverdragelse eller omstrukturering. Foreningens brugsret kan ikke overdrages til tredjepart.

12. Fortrolighed

Oplysninger, som Foreningen og Foreningsstyring modtager om hinanden i forbindelse med Foreningens brug af Platformen, skal behandles fortroligt og må ikke uden samtykke fra den anden part bruges på anden vis end forudsat i disse vilkår. Dette gælder dog ikke, hvis oplysningen:

  • er eller bliver offentligt tilgængelig uden for fortrolighedspligten
  • er modtaget lovligt fra en tredjepart
  • skal videregives for at opfylde gældende lovgivning eller domstolsbeslutning
  • videregives til revisor, juridisk rådgiver eller andre, der ved lov har tavshedspligt

Vi kan uanset fortrolighedspligten anvende den generelle viden, som aftaleforholdet med Foreningen måtte give os.

13. Ansvarsbegrænsning

13.1 Foreningsstyring's ansvar

Foreningsstyring er ansvarlig efter dansk rets almindelige regler med de modifikationer, der følger af dette punkt. Vores erstatningsansvar er begrænset til direkte tab og kan under ingen omstændigheder overstige det laveste af (1) 10.000 kr. eller (2) Foreningens samlede betaling for de seneste 12 måneder forud for kravets opståen. Vi er ikke ansvarlige for:

  • Indirekte tab, herunder tabt fortjeneste, driftstab eller tab af goodwill
  • Tab af data
  • Krav rejst af tredjepart
  • Tab forårsaget af tredjepartsleverandører (MobilePay, hosting, email/SMS-udbydere mv.)
  • Tab som følge af Foreningens egen misbrug eller fejlkonfiguration

13.2 Kundens ansvar

Foreningen er ansvarlig for lovlig brug af Platformen, herunder overholdelse af markedsføringslovgivning, persondataforordningen (GDPR) og øvrig relevant lovgivning i forhold til sine medlemmer.

14. Force majeure

Hverken Foreningen eller Foreningsstyring er erstatningsansvarlige for manglende opfyldelse af forpligtelser, såfremt dette skyldes en hindring uden for partens kontrol, som ikke med rimelighed kunne forudses eller undgås. Som force majeure betragtes bl.a. krig, naturkatastrofer, strejke, lockout, brand, vandskade, epidemier, handelsrestriktioner, virus- eller hackerangreb, nedbrud i kommunikationssystemer, nøglemedarbejderes sygdom eller dødsfald samt nedbrud i tredjepartsleverandørers ydelser.

Varer en force majeure-situation mere end 40 dage, kan såvel Foreningen som Foreningsstyring ophæve aftaleforholdet helt eller delvist med øjeblikkelig virkning uden yderligere kompensation.

15. Immaterielle rettigheder

Foreningsstyring ejer alle immaterielle rettigheder til Platformen, herunder software, design, kildekode, varemærker og domæner, samt alle resultater af vores arbejde med Platformen. Du får en ikke-eksklusiv, ikke-overdragelig brugsret til Platformen i abonnementsperioden.

Foreningen bevarer alle rettigheder til sit eget Brugerindhold (logo, tekster, billeder, medlemsdata mv.). Brugerindhold, som ikke er personoplysninger, vil ikke blive brugt af os til andet end drift og forbedring af Platformen og vil ikke blive solgt eller overdraget til tredjepart. Brugerindhold, der er personoplysninger, er reguleret af vores databehandleraftale (se nedenfor).

16. Persondata

Vores behandling af personoplysninger på Foreningens vegne reguleres af en separat databehandleraftale, der indgås automatisk ved oprettelse af Foreningens konto. Vores behandling af personoplysninger på egne vegne reguleres af vores privatlivspolitik.

17. Markedsføring og kundereferencer

Vi er — med behørig hensyntagen til fortroligheden i samarbejdet — berettiget til at anvende Foreningens navn og/eller logo i præsentationsmateriale og kundereferencer udelukkende for at illustrere brugen af Platformen. Foreningen kan til enhver tid skriftligt meddele os, at en sådan anvendelse ikke skal ske, hvorefter vi straks ophører med at bruge Foreningens navn og logo i nævnte sammenhænge.

18. Meddelelser

Alle meddelelser fra os til Foreningen vedrørende disse vilkår og brugen af Platformen sendes via email til Brugernes registrerede kontaktoplysninger. Det er Foreningens ansvar at holde kontaktoplysninger opdaterede. Foreningen og dens Brugere accepterer at modtage servicemeddelelser via email og SMS på de kontaktoplysninger, der er registreret i Platformen.

Meddelelser fra Foreningen til os sendes via email til [email protected].

19. Ændringer af vilkår

Vi kan ændre disse vilkår med 30 dages varsel. Væsentlige ændringer meddeles via email. Fortsat brug af Platformen efter varslingsperioden udgør accept af de nye vilkår. Hvis Foreningen ikke ønsker at acceptere de ændrede vilkår, kan Foreningen opsige aftalen inden ændringerne træder i kraft. De ændrede vilkår gælder dog indtil opsigelsen får virkning.

20. Ugyldige bestemmelser og forrang

Hvis én eller flere bestemmelser i disse vilkår er ugyldige eller strider mod ufravigelig lovgivning, gælder de øvrige bestemmelser fortsat, og aftaleforholdet skal ikke i sin helhed anses for opsagt.

I tilfælde af uoverensstemmelse mellem disse vilkår og andre vilkår, der er aftalt mellemForeningsstyring og Foreningen, har disse vilkår forrang, medmindre andet er udtrykkeligt aftalt skriftligt.

21. Lovvalg og værneting

Disse vilkår og enhver uenighed mellem Foreningen og Foreningsstyring er underlagt dansk ret, dog med undtagelse af danske lovvalgsregler, der måtte medføre et andet lovvalg. Foreningen ogForeningsstyring foretrækker altid at løse uenigheder ved drøftelser med en samarbejdende og ansvarlig holdning. Hvis dette ikke lykkes, afgøres tvisten ved Københavns Byret som første instans.

22. Kontakt

Foreningsstyring

Nahbo ApS

CVR: 45880583

Email: [email protected]

Web: foreningsstyring.dk

Andre juridiske dokumenter